Støvmasker & åndedrætsværn

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Beskyt dig selv med støvmasker og åndedrætsværn

Hvis du befinder dig i støvede eller forurenede miljøer, eller hvis du skal arbejde med kemikalier, kan det være nødvendigt at beskytte lungerne. Her kan du med fordel bruge støvmasker eller åndedrætsværn, som du kan finde et stort udvalg af på denne side. Det kan være, at du skal slibe træ eller metal, hvor der kan sprede sig støv i et rum. Det kan også være, at du skal gøre rent med skrappe rengøringsmidler eller kemikalier. Hvis du skal beskytte dig imod virusser, bakterier eller andet, kan du også bruge en støvmaske eller åndedrætsværn. Der er altså mange situationer, hvor støvmasker og åndedrætsværn er brugbare.

Hos Silvan kan du finde et stort udvalg af støvmasker og åndedrætsværn. Derudover forhandler vi også mange andre typer af værnemidler og sikkerhedsudstyr. Du finder bl.a. arbejdstøj, hvor vi har arbejdsbukser, arbejdsshorts, arbejdsjakker og flere andre produkter. Til beskyttelse af hørelsen kan du bruge høreværn og ørepropper. Sikkerhedsbriller og sikkerhedshjelme er også altid gode at have på, hvis du skal arbejde steder, hvor der er risiko for skader på hovedet eller i øjnene. Vi har også arbejdshandsker, så du kan beskytte dine hænder. Se i vores udvalg af sikkerhedsudstyr, så du kan finde den rette beskyttelse til det miljø, du skal opholde dig i.

Hvilken støvmaske skal du vælge?

Du skal vælge en støvmaske alt efter, hvad du skal bruge den til. Støvmasker har nemlig forskellige beskyttelsesgrader, som du kan læse om i afsnittet herunder. Ud over dette bør du også vælge en maske, som sidder behageligt på hovedet. Ofte skal en maske nemlig bruges i længere tid ad gangen, og her er komfort vigtigt. Vær i øvrigt opmærksom på, at langt de fleste støvmasker er engangsmasker og derfor kun kan bruges en enkelt gang. Bliver det ubehageligt at bruge en maske, eller er det svært at trække vejret igennem den, bør du udskifte den. Der findes støvmasker med og uden ventil, og du kan både købe dem enkeltvist og i pakker med flere masker.

FFP1, FFP2 eller FFP3?

Støv- og filtermasker findes i tre beskyttelsesgrader: FFP1, FFP2 og FFP3. Om du skal vælge FFP1, FFP2 eller FFP3, afhænger af, hvad du skal bruge masken til. FFP1-masker har den mindste beskyttelsesgrad, FFP2-masker har en noget større beskyttelsesgrad, mens FFP3 har den højeste beskyttelsesgrad. Det er altså vigtigt, at du køber en tilstrækkelig beskyttelse til den opgave, som du skal bruge masken til. Da der kan være forskel på, hvad maskerne beskytter og ikke beskytter imod, er det altid en god idé at læse brugsanvisningen, før du tager støvmasken i brug. Nogle gange kan beskyttelsesgraderne i øvrigt bare benævnes som P1, P2 eller P3, da ”FF” blot angiver, at det er en filtrerende ansigtsmaske. Du kan her se eksempler på, hvad maskerne kan beskytte imod:

  • FFP1: FFP1-masker kan fint bruges, hvis du har et gør-det-selv-projekt, hvor du skal bore et par huller og andre småopgaver – men heller ikke til meget mere end det.
  • FFP2: FFP2-masker kan bruges, når du skal beskytte dig imod giftigt og sundhedsskadeligt støv. De kan også bruges til mange slibeopgaver, f.eks. slibning af gammel maling og gulve. Dog kan du ikke bruge FFP2-masker, hvis du skal beskytte dig imod bakterier, virus og radioaktivt støv.
  • FFP3: FFP3-masker har den højeste grad af beskyttelse af støv- og filtermaskerne. De beskytter bl.a. imod giftigt og sundhedsskadeligt støv, bakterier, virus samt radioaktivt støv.

Hvornår skal du bruge et åndedrætsværn?

En støv- og filtermaske og et åndedrætsværn bruges til samme formål, nemlig at beskytte dig imod gasser, støv, virus, bakterier og andre farlige stoffer i miljøet. Dog kan det være mere behageligt at bruge et åndedrætsværn i længere tid ad gangen. Især hvis du bruger et åndedrætsværn, hvor der bliver tilføjet luft fra en motor, kan du bruge et åndedrætsværn i lang tid. I udgangspunktet kan du ikke bruge en støvmaske eller et åndedrætsværn i længere tid end tre timer ad gangen med pauser, mens du kan bruge et åndedrætsværn med motor i op til otte timer. Desuden har nogle åndedrætsværn også ekstra beskyttelse i form af visir og hovedbeskyttelse.

Åndedrætsværn filtrerer luften med hjælp fra luftfiltre. Derfor skal du jævnligt udskifte luftfiltrene, så luften bliver filtreret godt nok. Du kan læse i den enkelte produktbeskrivelse, hvilken type af filtre åndedrætsværnet bruger. Hos Silvan kan du købe ekstra filtre til åndedrætsværnet – husk at købe filtre og filtersæt, som passer til det konkrete åndedrætsværn. Når du har fundet det produkt, som du vil købe, kan du se, hvilke leveringsmuligheder du har under det enkelte produkt. Du kan f.eks. få tilsendt varen eller afhente den i en Silvan-butik, der har den på lager – det skal du gøre via ”Click-and-Collect”. Da det er forskelligt, hvilke muligheder der er for levering og bestilling, skal du altid læse om dem under det konkrete produkt.