Limpistoler

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Limpistoler er gode til både DIY- og hobbyprojekter

Limpistoler er brugbare til mange former for gør-det-selv-projekter. Kan du godt lide at lave hobbyprojekter – enten alene eller med dine børn – er en limpistol næsten en nødvendighed. Du bruger f.eks. en limpistol, når du skal lime forskellige genstande sammen som træ, plastik, glas og stof. Hvis du skal fastgøre pynt til et materiale – f.eks. et kort – så er en limpistol også klart den bedste løsning. En almindelig limstift kan ikke rigtigt bruges, da dens lim ikke er stærk nok. Fordelen ved en limpistol er nemlig, at limen er varm og flydende, hvilket gør den stærk og hårdfør. Hvis du gerne vil have materialer til hobbyprojekter, kan du se i vores hobbymaling.

Derudover kan en limpistol også bruges til små reparationer. Det kan f.eks. være, hvis du skal sammenføje genstande eller dække små huller til. Dog bør du altid tænke over, om limen er stærk nok til at holde genstandene sammen, eller om du har brug for andet materiale (søm eller skruer f.eks.). En limpistol er nem at bruge, så længe du husker at læse brugsvejledning, før du tager den i brug. Hos Silvan har vi flere forskellige limpistoler, så du kan finde en til dine behov. Herunder kan du læse mere om, hvordan du finder den helt rigtige limpistol.

Hvilken limpistol skal du vælge?

Før du skal købe en limpistol, skal du overveje dine behov. Skal du primært bruge en limpistol til hobbyprojekter, eller skal den mere bruges til gør-det-selv-arbejde? Hvis det første er tilfældet, er limens styrke ikke helt så vigtigt, som hvis den skal bruges til reparationer. Styrken i limen afhænger især af, hvor mange grader limen bliver opvarmet i limpistolen. Det er forskelligt, hvor lang tid det tager for limen at blive varmet op – her er så kort tid som muligt det bedste, så du ikke skal vente for længe. Derudover kan det også være vigtigt, om det er en limpistol med batteri eller ledning. Er limpistolen til gør-det-selv-arbejde, er det en stor fordel med en batteridrevet limpistol, mens en med ledning er fin til hobbyprojekter.

Husk også lim til limpistol

Uden lim kan du ikke bruge en limpistol til meget – du kan finde limpatroner til limpistoler på denne side. Du kan også se vores andet udvalg af lim med. Ofte vil der dog medfølge et par limpatroner, når du køber en limpistol. Du kan læse mere i produktbeskrivelsen om, hvad der medfølger. Uanset hvad er det dog en god idé at købe noget ekstra lim med, så du ikke lige løber tør for det. Der findes forskellige typer og farver af lim, så sørg for at vælge den rette. Du kan købe dem i pakker med flere styk, hvor der typisk vil være 10-20 stk. i en pakke.

Sådan bruger du en limpistol

Selvom det er ret nemt at bruge en limpistol, så er der stadig nogle gode råd til, hvordan du kan bruge den. Først og fremmest skal du være opmærksom på sikkerheden. Spidsen på en limpistol er meget varm, da den skal opvarme limen til en høj temperatur. Det betyder, at du under ingen omstændigheder skal røre hverken den varme lim eller spidsen, når du bruger den. Ofte er børn også med, når der skal bruges en limpistol til hobbyarbejde. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på, at børnene ikke rører den varme lim eller de varme områder på limpistol, og at de ikke bruger limpistolen uden at være under opsyn.

Før du bruger limpistolen, skal den lige varme op. Hvor lang tid det tager, er forskelligt fra model til model, men typisk tager det et sted mellem 2-5 min. Når du er færdig med at bruge den, skal den nedkøles. Det er vigtigt, at den er helt nedkølet, før du placerer den i et skab eller skuffe. Du skal også huske, at den stadig kan være varm, efter den er slukket, så her skal du ikke røre den. Ellers er det altid en god idé at læse brugsvejledningen til det konkrete produkt, hvor der vil være mere information om sikkerhed, og hvordan den bruges korrekt.