…

Rebhylder til badeværelset

Rebhylderne er med deres rustikke look en stilfuld tilføjelse til badeværelset. De er forholdsvis enkle at lave og kan varieres i det uendelige med forskellige træsorter og forskellige længder. Du kan også indsætte endnu flere hylder, hvis du har lyst.

Det skal du bruge

Materialer:

  • 2 stk. træhylder á 20 x 120 cm (vi har skåret hylderne ud af bordplader)
  • 1 stk. træhylde á 20 x 60 cm
  • 4 store skruekroge
  • Reb
  • Gulvlak

Værktøj:

  • Bor
  • Vaterpas
  • Evt. sandpapir til at slibe hylderne med
…

Trin 1

Skal hylderne hænge i et vådrum som f.eks. et badeværelse, skal træet som det første behandles med gulvlak. Det sikrer, at hylderne ikke tager skade af fugten i rummet.

Trin 2

Brug et bor i samme tykkelse som rebene og bor huller i hylderne, hvor rebene skal trækkes igennem. Den korte hylde skal have et hul i hvert hjørne. De lange hylder skal også have et hul i hvert hjørne. For at få de to midterste huller i de lange hylder til at passe med den korte hylde, kan du lægge den korte hylde oven på en lang hylde, så enderne flugter, og markere med en blyant, hvor hullerne er placeret. Hullerne sidder nemlig ikke præcist midt på den lange hylde.
…

Trin 3

Klip rebene til, så er de et godt stykke længere end hyldernes samlede højde. Noget af længden går til knuderne, du skal binde om lidt.

Trin 4

Træk rebene igennem hylderne oppefra og ned som på tegningen. Husk altid at binde knuderne, inden du fører rebet ned i næste hylde.

…

Trin 5

Hæng hylderne op på væggen med krogene. Brug et vaterpas til at tjekke, at de hænger helt lige.

Herefter handler det bare om at indrette hylderne, som du kan lide det - evt. med planter, der trives godt i det fugtige klima på badeværelset. :)

God fornøjelse med projektet!

Mike & Thomas

…