Træsko

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Træsko er det perfekte fodtøj til haven og gør-det-selv-arbejdet

Hvis du lige skal en lille tur ud med skraldet eller i haven, er træsko det perfekte fodtøj. Du kan hurtigt tage dem på, så du er fri for at snørkle med irriterende snørebånd og vanskelige sko. Hvis du vælger særlige træsko, kan du endda også bruge dem til gør-det-selv-arbejde og i professionelle miljøer. Selvom fodtøjet hedder træsko, kan det godt være lidt misvisende i dag, da mange typer i dag er lavet af gummi. Det gør, at nogle af de nye træsko vejer meget lidt og derfor ikke er en så stor belastning for fødderne.

Mens træsko især er gode til små ture på matriklen, har vi også andre former for fodtøj, som du kan bruge til gør-det-selv-arbejde. F.eks. har vi sikkerhedssko, som kan beskytte dine fødder, hvis du skal arbejde med tunge genstande. Vi forhandler også gummistøvler til når det er regnvejr. Med træsko, sikkerhedssko og gummistøvler er du dækket godt ind, så du er klar til at lave gør-det-selv-arbejde og at ordne haven i både regn og sol. Du kan også se i vores sikkerhedsudstyr og værnemidler, hvor du kan finde alt fra arbejdstøj til høreværn.

Sådan finder du de rigtige træsko

Hvilke træsko du skal vælge, afhænger i høj grad af, hvad du skal bruge dem til. Skal du primært bruge træskoene til at gå ud med skraldet eller let havearbejde, er letvægtstræsko et rigtigt godt valg. Du kan hurtigt få dem på, og det vejer ikke særligt meget. Hvis du i stedet skal bruge træskoene til tungere former for havearbejde eller DIY-projekter, er det bedre at vælge en mere massiv træsko. Under det enkelte produkt kan du nemt tilpasse størrelsen, så den passer til dine fødder. Derudover kan du finde træskoene i forskellige design – både den mere klassiske type samt en mere moderne variant.

Træsko med eller uden hælkappe

I vores sortiment har vi træsko med eller uden hælkappe. Fordelen ved træsko med hælkappe er, at de sidder mere solidt på fødderne, hvilket gør, at de er bedre at gå med i længere tid. Du kan vælge en variant med en polstret vrist, der er meget behagelige at gå med. Træsko uden hælkappe er bedre, hvis du hurtigt skal have fodtøj på, da du bare kan træde ned i dem. Træskoene i vores sortiment – med eller uden hælkappe – findes primært i sort farve, hvilket gør, at skidt og snavs ikke er så synligt på overfladen.

Sikkerhedstræsko

Skal du bruge træskoene til arbejde med tunge genstande, som du kan risikere at tabe, er det en god idé at vælge sikkerhedstræsko. På sikkerhedstræsko er der en beskyttelse for enden af snuden, så dine tæer er bedre beskyttet. Det vil være oplyst, om et produkt er med eller uden sikkerhed. Nogle typer er også ekstra slidstærke, så de f.eks. har en ydersål, som kan holde til meget varme. De kan også være olie- og benzinbestandige. Hvis du skal gå på glatte overflader, er det vigtigt, at du vælger en sål, der er skridhæmmende eller skridsikker.

Hvordan vedligeholder du træsko?

Generelt er det nemt at vedligeholde træsko, da de ofte er lavet i slidstærkt materiale, som hurtigt kan vaskes over. Dog bør du fjerne skidt og mudder fra skoene, hvis du har været ud med dem i regnvejr, da det kan tære på materialerne. Det kan du hurtigt gøre med en fugtig klud med lidt mild sæbe. Er dine træsko lavet af læder, bør du bruge noget særligt imprægneringsmiddel til dem i ny og næ. Skoene skal helst opbevares et tørt sted, så du skal endelig ikke efterlade dem udendørs, hvor de bliver våde og beskidte.