Spisebordsstole

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Spisebordsstolen - møblet hvor komfort og æstetik går hånd i hånd

I SILVAN kan du finde spisebordsstole i mange forskellige materialer som skalstole i plast, stole i kunstlæder eller med sæde i tekstil. Du kan også både få spisebordsstole med træ- eller metalben og på den måde finde de stole, der passer til din personlige stil.

Med spisebordsstole fra SILVAN er komforten i fokus, sådan at du og dine gæster kan sidde godt rundt om bordet, når I skal nyde maden.

At købe nye møbler til hjemmet er en større beslutning, så overvej følgende inden du køber dine nye spisestuestole.

Passer spisebordsstolene til dit nuværende spisebord? Det er vigtigt at stolenes højde passer til bordet, så du ikke får klemt lårene når du sidder og spiser eller der ikke er for højt op til tallerkenen. Hvis stolene har armlæn, er det også vigtigt at de kan gå ind under bordet, når du skubber stolene på plads.

Mål derfor højden på dit spisebord eller de stole du gerne vil udskifte. Så kan du hurtigt vurdere om siddehøjden passer.

Tænk også over materialet, da nogle materialer er lettere at vedligeholde end andre. Træ eller lyst stof er lettere modtageligt for snavs mens malet træ, metal eller plast er lettere at rengøre og vedligeholde.

Overvej også størrelsen på stolen. Til en mindre spiseplads i køkkenet er lidt mindre og spinklere stole at foretrække mens i en stor spisestue kan du med fordel vælge lidt større og tungere møbler.

Vedligeholdelse af spisebordsstolene

Kunstlæder

Til dagligt kan du rengøre dine spisebordsstole i kunstlæder med en blød, opvredet klud og evt. PU-lædersæbe. For at forlænge spisebordsstolen i kunstlæder skal du helst undgå at stille stolene i direkte sollys. Sæt heller ikke stolene for tæt på brændeovnen eller pejsen. Hvis du har husdyr, så vær opmærksom på at hunde- og katteklør kan ridse PU-læderet.

For at mindske pletter og skjolder, så tør straks stolene af, hvis du spilder noget. Brug aldrig sulfo eller stærke kemikalier på kunstlæder, da det kan ødelægge materialet.

Tekstil

Spisebordsstole med stof kan både renses og imprægneres. Tekstilrens kan både fjerne pletter som er vand- eller oliebaserede og kan også anvendes på stole- og havehynder, pyntepuder, plaider og tøj.

Tekstilimprægnering er en god måde at beskytte dine stole på i længere tid. Imprægneringen giver en effektiv beskyttelse af stoffet uden at ændre på udseendet af stoffet men giver en usynlig beskyttelse mod snavs.