Drivhus til det gode udeliv

Det smukke drivhus med flisegulv er indrettet som en skøn havestue, der har forlænget familiens udetid med adskillige måneder om året. Placeringen giver samtidig en dejlig lækrog på terrassen.

Flisebelægning i drivhuset

Værktøj: Pladevibrator (lejes i Silvan), skovl, spade, afrettersæt (eller vandrør og retteskinne), pælebor, langt vaterpas, murersnor, vinkelsliber m. diamantklinge/fliseknækker, kost, vandslange, sprøjtepistol med forstøver.

1. Grav ud til belægning og udlæg 15-20 cm stabilgrus. Kør en pladevibrator over, udlæg 3 cm afretningsgrus og ret gruset af.
2. Planlæg udlægningen af fliserne, så skærearbejdet minimeres, og du undgår små flisestykker i kanterne. Strø fugesand ud på en tør overflade og fej det ned i fugerne. Afslut gerne med en kantblok, der sættes i jordfugtig cement som kantsikring af belægningen.

Samling af drivhus

Værktøj: Lille topnøglesæt, langt vaterpas, lille stillads/trappestiger, handsker, fugepistol, sav, kraftig saks, målebånd, skruemaskine bits, bor, kiler.
  1. Fundament: Saml fundamentet og afmærk, hvor nedstøbningsankrene skal være. Lav med et pælebor hullet til kloakrørene. Afkort rørene til 90 cm (frostfri dybde), placér dem i hullerne, og støb ankrene fast i rørene med stolpebeton.
  2. Drivhuset: Læg profilerne ud på et underlag og saml først gavlene og så siderne. 
  3. Montér gavle og sider på fundamentet. Dette kræver mindst to personer, der hjælpes ad. Opsæt derefter rygning, tagprofiler og afstivere. 
  4. Saml døre og vinduer og montér også dem i drivhuset. Sæt crestningen på rygningen, før du sætter tagruderne på
  5. Klip vindueslisterne til og sæt glassene i rammerne med silikone og vindueslister. Start med taget fra midten og ud. Montér derefter gavl- og sideglas.
  6. Slut af med af montere diverse nedløb, lukkemekanismer, dækpropper og automatiske vinduesåbnere.  


Det har det kostet:

Drivhus Juliana Premium 13,0 m2, antracit og hærdet glas 22.000 kr.
Fundament  2.000 kr.
Crestning og vinduesåbnere  1.800 kr.
Kloakrør  og stolpebeton     750 kr.
Belægning med fliser og kantsten  5.450 kr.
I alt: 32.000 kr.
========