Hvad er der i væggen?

Udenpå er alle vægge ens, men lige under den glatte overflade gemmer de forskellige typer vægge på enorme forskelle. Er du fx nogensinde blevet overrasket over at bore i en væg, uden at komme nogen vegne, eller at bore med et 6mm bor, og endt op med et hul på størrelse med en 5 krone? Sådan behøver det ikke at være

At vide nøjagtigt hvad der gemmer sig under den glatte hvide overflade er ofte den direkte forskel på succes og fiasko, hvis man eksempelvis skal have noget til at sidde godt fast på den. Læs med her og få lidt nyttigt information om din egen bolig.

Lav en boretest
Den bedste måde at finde ud af hvad der gemmer sig inden i væggen, er at foretage en lille boretest. Sæt et 5mm mur bor i en almindelig boremaskine uden slag, og bor et hul med en dybde på 2-3 cm. Det kan være nødvendigt at bore to forskellige steder for at være sikker på at man fx ikke har ramt midt i fugen på en murstensvæg.

Resultater fra boretesten:
  • Hvis boret synker ikke en eneste millimeter - se afsnittet "Beton"
  • Boret synker jævnt, med rødt eller gult boremel - se afsnittet "Mursten"
  • Boret synker ret hurtigt med gråt boremel - se afsnittet "Gasbeton"
  • Boret synker jævnt med rødt eller gult boremel, men møder ingen modstand med jævne mellemrum - se afsnittet "Mursten"
  • Boret synker ujævnt med sort boremel - se afsnittet "Koks"
  • Boret synker ret hurtigt med hvidt boremel, og møder ingen modstand, eller evt. træ, efter et par centimeter - se afsnittet "Gips"
  • Boret synker jævnt i starten med gråt boremel, og møder herefter træ*. Boret synker ikke længere og bliver meget varmt. Et murbor kan ikke bore i træ, men lider dog ingen overlast af mødet.
…
Beton
Har man striber i loftet og betontrapper, så er de bærende vægge udført i beton. Omkring 1860 blev beton indført som byggemateriale i Danmark. Det skete bl.a. i forbindelse med opførelsen af kystbefæstningerne og landfæstningsanlæggene omkring København. Præfabrikerede betonelementer er kendt helt tilbage fra starten af 1900 tallet, men byggemetoden er først anvendt i større stil fra midten af 1900 tallet og altså helt frem til nutidens byggeri. Betonelementer anvendes primært som bærende vægge og etageadskillelser, hvor de indvendige skillevægge som regel udføres i gips med stål skellet. Betonelementer er så hårde at du kun kommer i gennem dem med en borehammer – ikke at forveksle med en slagboremaskine, den hjælper dig nemlig ikke her. Betonelementer er altid armeret med jern, og hvis du er uheldig at støde på jernarmeringen skal du skifte bor til et hss bor, uden slag.
…
Mursten
Anvendelsen af mursten går mange hundrede år tilbage i tiden. Det er en uhyre stærk og fleksibel konstruktion, men også meget tidskrævende og dermed kostbar, i forhold til nyere byggemetoder. Murværk anvendes fortrinsvis i forbindelse med bærende vægge i byggeri fra før 1950. En muret væg vil normalt være pudset med ca. 12 mm mørtel, men kan også være filtset og lign. med tyndpudsmørtel. Hvis man er uheldig at ramme kanten af en mursten når der bores igennem den pudsede overflade, vil boret hurtigt søge ud i fugen da denne er langt blødere end selve stenen. Dette giver et uanvendeligt aflangt hul. Man skal reagere hurtigt ved at ligge boremaskinen lidt ned i den modsatte retning af hvad boret skrider i. Hullet bliver godt nok boret skråt, i stedet for lige ind i materialet, men det er bedre end et aflangt og uanvendeligt hul. Når skruen er sat i det skrå hul, kan hovedet forsigtigt rettes op med en hammer.
…
Hulsten
Hulsten Hule mursten kom til i starten 50’erne. Murstenen blev strengpresset, hvorved der opstod en masse kanaler i stenene. Stenene blev lettere uden at svække styrken, man sparede materiale og man øgede stenens evne til at isolere. Man støder hurtigt på de tomme kanaler når man borer i en væg af hulsten, men med de rette murbøsninger er der ingen problemer i at ophænge tunge ting. Pudset trævæg I byggeri fra midten af 1700 tallet frem til 1960 byggede man normalt indvendige vægge og lofter af forskallingsbrædder. Herefter opsatte man rørvæv og udkastede et lag kalkmørtel på ca. 12 mm. Man anvendte udelukkende ren kalkmørtel (uden cement) hvilket gjorde mørtlen så fleksibel at den kunne absorbere træets bevægelser uden at revne. På landet undlod man dog generelt at pudse lofterne, men nøjedes med at opsætte et tyndt lag papir. Man kan sætte skruer direkte i denne slags vægge, men bemærk at der kan være ca. 1cm luft i mellem brædderne, så nogen gange bider skruen ikke i noget. Vægge af koks Efter 1. verdenskrig var der behov for billige byggematerialer, og derfor kom vægge af koks, også kaldet slaggebeton, i årene1920-1950. Kokspladerne var billige da de blev fremstillet som et restprodukt fra gasværkernes produktion af bygas. Koksvægge er ganske tynde, og består normalt af 5-6 cm koks/slaggebeton med puds på begge sider, hvilket giver en total tykkelse på ca. 7 cm. Pladerne giver et godt indeklima pga. den gode fugt optagning, men de er jo i sagens natur ret så brandbare. Det er muligt at få et godt greb i væggen med den rette murbøsning, men pas på boredybden for man er hurtigt ude på den anden side. Sæt evt. tape om boret på 4,5 cm dybde, så kan du se hvor langt du er kommet.
…
Gips
I starten af 1960 startede gipsvæggende sin sejrsgang herhjemme som beklædning og indvendige skillevægge. Gips bygges traditionelt på et skelet af træ, men i dag dog mest på et skelet af stål. Skelettet består typisk af en lodret post for hver 45. cm eller for hver 60. cm afhængig af hvilken pladebredde der er anvendt. På skelettet monteres i dag altid 2 lag plader, men det har ikke altid været standard. Hvis man er uheldig er der kun én pladetykkelse at montere i, dvs. 12 mm.
…
Porebeton/gasbeton
Porebeton/gasbeton kom til i starten af 1950erne. Der var penge at spare da det var hurtigere at bygge med end mursten, det var lettere at håndtere, og isolationsevnen var højere. Styrken var dog væsentlig mindre og man oplevede problemer i forbindelse med den store vandoptagelse og frost. Gasbeton er let at bore i og har, med den rette murbøsning en god bæreevne.
…
Murbøsninger
Murbøsninger, nylonplugs, dyvler, rawplugs osv. Kært barn mange navne, men intet er mere rigtigt end andet. Hver producent vælger blot sit helt eget navn til den lille uundværlige opfindelse. Det vigtige er blot at vælge den der passer til opgaven. Kig godt på emballagen, her vil symboler ofte vise dig hvad bøsningen passer bedst til. Og så er livet i øvrigt for kort til billige murbøsninger! Hårdheden er forkert, (de er ofte for sprøde) bøsningen er for tynd og ustabil, og de meget vigtige gribevinger er alt for spinkle. Det betyder at bøsningen blot drejer rundt i hullet, når man forsøger at skrue en skrue i. Køb kvalitet fra f.eks. Fischer eller Expandet og oplev en verden til forskel.