Hvad er der i væggen?

Udenpå er alle vægge ens, men lige under den glatte overflade kan de gemme på et væld af forskellige materialer. Er du f.eks. blevet overrasket over at bore i en væg uden at komme nogen vegne? Eller har du boret med et 6 mm bor og endt med et hul på størrelse med en 5-krone? Sådan behøver det ikke at være - vi hjælper dig med at gennemskue væggene her.

Lav en boretest

Den bedste måde at finde ud af, hvad der gemmer sig inden i væggen på, er at foretage en lille boretest. Sæt et 5 mm murbor i en almindelig boremaskine uden slag, og bor et hul med en dybde på 2-3 cm. Det kan være nødvendigt at bore to forskellige steder for at være sikker på, at du ikke har ramt f.eks. fugen i en murstensvæg.

Resultater fra boretesten:

- Boret synker ikke en eneste millimeter - se afsnittet "Beton"
- Boret synker jævnt med rødt eller gult boremel - se afsnittet "Mursten"
- Boret synker ret hurtigt med gråt boremel - se afsnittet "Gasbeton"
- Boret synker jævnt med rødt eller gult boremel, men møder ingen modstand med jævne mellemrum - se afsnittet "Mursten"
- Boret synker ujævnt med sort boremel - se afsnittet "Koks"
- Boret synker ret hurtigt med hvidt boremel og møder ingen modstand eller evt. træ efter et par centimeter - se afsnittet "Gips"
- Boret synker jævnt i starten med gråt boremel og møder herefter træ. Boret synker ikke længere og bliver meget varmt. Et murbor kan ikke bore i træ, men lider dog ingen overlast af mødet.

Vægge af beton

Har du striber i loftet og betontrapper i opgangen, er de bærende vægge udført i beton.

Omkring 1860 blev beton indført som byggemateriale i Danmark. Det skete bl.a. i forbindelse med opførelsen af kystbefæstningerne og landfæstningsanlæggene omkring København. Præfabrikerede betonelementer er kendt helt tilbage fra starten af 1900-tallet, men byggemetoden er først anvendt i større stil fra midten af 1900-tallet og helt frem til nutidens byggeri.

Betonelementer anvendes primært som bærende vægge og etageadskillelser, hvor de indvendige skillevægge som regel udføres i gips med stålskelet. Betonelementer er så hårde, at du kun kommer i gennem dem med en borehammer – ikke at forveksle med en slagboremaskine, den hjælper dig nemlig ikke her. Betonelementer er altid armeret med jern, og hvis du er uheldig at støde på jernarmeringen, skal du skifte bor til et hss-bor (metalbor) uden slag.

Vægge af mursten

Anvendelsen af mursten går mange hundrede år tilbage i tiden. Det er en uhyre stærk og fleksibel konstruktion, men også meget tidskrævende og dermed kostbar i forhold til nyere byggemetoder. Murværk anvendes fortrinsvis i forbindelse med bærende vægge i byggeri fra før 1950.

En muret væg vil normalt være pudset med ca. 12 mm mørtel, men kan også være filtset og lign. med tyndpudsmørtel. Hvis man er uheldig at ramme kanten af en mursten, når der bores igennem den pudsede overflade, vil boret hurtigt søge ud i fugen, da denne er langt blødere end selve stenen. Dette giver et uanvendeligt aflangt hul. Her skal du reagere hurtigt ved at lægge boremaskinen lidt ned i den modsatte retning af den retning, boret skrider i. Hullet bliver godt nok boret skråt i stedet for lige ind i materialet, men det er bedre end et aflangt og uanvendeligt hul. Når skruen er sat i det skrå hul, kan hovedet forsigtigt rettes op med en hammer.

Vægge af hulsten

Hule mursten kom til i starten 50’erne. Murstenen blev strengpresset, hvorved der opstod en masse kanaler i stenene. Stenene blev lettere uden at svække styrken, man sparede materiale, og man øgede stenens evne til at isolere.

Du støder hurtigt på de tomme kanaler, når du borer i en væg af hulsten, men med de rette murbøsninger er der ingen problemer i at ophænge tunge ting.

Vægge af koks

Efter 1. verdenskrig var der behov for billige byggematerialer, og derfor kom vægge af koks, også kaldet slaggebeton, til i årene 1920-1950. Kokspladerne var billige, da de blev fremstillet som et restprodukt fra gasværkernes produktion af bygas.

Koksvægge er ganske tynde og består normalt af 5-6 cm koks/slaggebeton med puds på begge sider, hvilket giver en total tykkelse på ca. 7 cm. Pladerne giver et godt indeklima pga. den gode fugtoptagning, men de er i sagens natur temmelig brandbare. Det er muligt at få et godt greb i væggen med den rette murbøsning, men pas på boredybden, for man er hurtigt ude på den anden side. Sæt evt. tape om boret på 4,5 cm dybde, så kan du se, hvor langt du er kommet.

Vægge af gips

I starten af 1960 startede gipsvæggene sin sejrsgang herhjemme som beklædning og indvendige skillevægge. Gips bygges traditionelt på et skelet af træ, men i dag dog oftest på et skelet af stål.

Skelettet består typisk af en lodret post for hver 45. cm eller for hver 60. cm afhængigt af, hvilken pladebredde der er anvendt. På skelettet monteres i dag altid 2 lag plader, men det har ikke altid været standard. Hvis man er uheldig, er der kun én pladetykkelse at montere i, dvs. 12 mm.

Vægge af gasbeton/porebeton

Gasbeton/gasbeton kom til i starten af 1950'erne. Der var penge at spare, da det var hurtigere at bygge med end mursten, det var lettere at håndtere, og isolationsevnen var højere. Styrken var dog væsentligt mindre, og man oplevede problemer i forbindelse med den store vandoptagelse og frost.

Gasbeton er let at bore i og har, med den rette murbøsning, en god bæreevne.

Brug de rigtige murbøsninger

Murbøsninger, nylonplugs, dyvler, rawplugs osv. Kært barn mange navne, men intet er mere rigtigt end andet. Hver producent vælger blot sit helt eget navn til den lille uundværlige opfindelse. Det vigtige er at vælge den type, der passer til opgaven.

Kig godt på emballagen, her vil symboler ofte vise dig, hvad bøsningen passer bedst til. Og så er livet i øvrigt for kort til dårlige murbøsninger! Hårdheden er forkert (de er ofte for sprøde), bøsningen er for tynd og ustabil, og de meget vigtige gribevinger er alt for spinkle. Det betyder, at bøsningen blot drejer rundt i hullet, når man forsøger at skrue en skrue i. Køb kvalitet fra f.eks. Fischer, og oplev en verden til forskel.