Røgalarmer

Installer røgalarmer i din bolig, så du kan føle dig sikker. Hvert år dør omkring 90 danskere ved brand. Mange af disse kunne være reddet, hvis der var opsat røgalarmer i boligen. Det er dit ansvar at sikre dit hjem imod brand.

Det er faktisk ikke så svært at sikre dig og din familie imod brand. Det kræver en eller flere røgalarmer - og en smule omtanke. En god røgalarm er DVN godkendt, anbefalet af Dansk Brandværns Komite og testet af Elektronikcentralen.

Inden du går i gang, så find ud af, hvor mange røgalarmer du skal bruge. I nedenstående guide finder du de officielle anbefalinger. Mange vælger af sikkerhedsmæssige grunde, også at have en i hvert soveværelse. Nogle brandalarmer kan fås i et system, så hvis én enkelt alarm bliver aktiveret, så aktiveres alle alarmerne.

Trin 1
I lejligheder, placeres mindst en alarm. Alarmen placeres som vist. Hvis branden opstår i soveværelset, er det måske for sent når alarmen starter. Derfor kan ekstra sikkerhed opnås ved at placere en alarm i alle soveværelser.
Trin 2
I en etageejendom placeres en alarm på hver etage. Da denne alarm kan være svær at høre inde i lejligheden, placeres desuden alarm i de enkelte lejligheder, som vist nedenfor. Ekstra sikkerhed kan opnås ved at anvende alarmer i et system, der aktiverer alle alarmer, blot een alarm registrer røg.
Trin 3
I rækkehuse skal det placeres samme måde som villa med mindst 2 alarmer på fællesareal. Alarmerne placeres som vist. Hvis branden opstår i et soveværelse, er det måske for sent når alarmen starter. Derfor kan ekstra sikkerhed opnås ved at placere en alarm i alle soveværelser.
Trin 4
I villa, placeres mindst 2 alarmer på fællesareal. Alarmerne placeres som vist. Hvis branden opstår i et soveværelse, er det måske for sent når alarmen starter. Derfor kan ekstra sikkerhed opnås ved at placere en alarm i alle soveværelser.