Sådan sparer du på strømmen i juletiden

Julen er lysenes fest

Vi siger ofte, at julen er hjerternes fest. Men vi kunne lige så godt sige, at julen er lysenes fest. December er nemlig der, hvor vi tænder for lyset i gader og stræder, når vinterens mørke for alvor rammer. Lyset bringer glæde og hygge, og en jul uden lys er svær og trist at forestille sig. Så selv i tider med stærkt stigende elpriser skal der naturligvis være en lysfest i julen i dit hjem. Og med det rette tilbehør behøver du ikke at bekymre dig om, at udgifterne til julebelysning bliver helt uoverskuelige. Faktisk kan elforbruget til lys holdes på et ret lavt niveau i juletiden, hvis du tænker over dit forbrug. Læs med for at få tips til, hvordan du kan mindske dit elforbrug i juleperioden.

Hvor meget el bruger en lyskæde egentlig?

Som tommelfingerregel bruger en lyskæde med LED-lys 0,04 W pr. LED i timen. Det vil sige, at en lyskæde med 1000 LED bruger 40 W i timen. Lad os forestille os, at du har en lyskæde med 1000 LED tændt i 8 timer i døgnet i hele decembermåned – f.eks. fra kl. 16-24. I så fald ser elforbruget således ud:

Hvis vi tager udgangspunkt i en pris på 3,65 kr. pr. kW, så er prisen ca. 36 kr. for en måneds forbrug med en lyskæde med 1000 LED i 8 timer dagligt. Vil du gerne minimere forbruget endnu mere, kan du købe en mindre lyskæde med færre LED-lys. Hos Silvan kan du finde lyskæder med f.eks. 50 LED, 100 LED, 200 LED og 500 LED – samt mange andre varianter. Vælger du en lyskæde med 100 LED til altanen eller et af havens træer, er prisen i elforbrug for en måned i 8 timer om dagen kun 3,60 kr. Eksempler på priser i strømforbruget med de forskellige størrelser lyskæder kan du se herunder:

Priser for at have forskellige lyskæder tændt i 8 timer om dagen i hele december (3,65 kr. pr. kW)

  • Lyskæde med 100 LED: 3,60 kr. (0,96 kW)
  • Lyskæde med 200 LED: 7 kr. (1,92 kW)
  • Lyskæde med 300 LED: 10,80 kr. (2,88 kW)
  • Lyskæde med 500 LED: 18 kr. (4,8 kW)
  • Lyskæde med 1000 LED: 36 kr. (9,6 kW)

Gode råd til at spare på elregningen i julen

Vil du gerne have et par gode råd til, hvordan du kan spare på elregningen over julen, så læs med her. Ud over at vi har mere lys tændt i julen, så er der også andre produkter, der er store strømslugere i juletiden – f.eks. ovnen, kogepladerne og den elektroniske underholdning.

1. Styr julebelysningen med et tænd- og slukur

Et tænd- og slukur – eller en timer – er helt perfekt til, at du kan begrænse elforbruget til lyskæder og andre former for julebelysning. Med et tænd- og slukur kan du nemt indstille, i hvilket tidsinterval julelyset skal være tændt. F.eks. kan du indstille dine udendørslyskæder til at være tændt fra kl. 16-24. Dermed er du fri for, at julelyset kører hele døgnet og bruger en masse unødvendig strøm.

2. Smartbelysning – kontroller din lyskæde

Smartbelysning – som f.eks. Twinkly. Med din smartphone kan du styre, hvor og hvornår lyset skal slukkes og tændes. Derudover kan du også kontrollere lysstyrken og stemningen i lyskæden.

3. Sluk helt i stedet for standby

Vores passive elforbrug – f.eks. i form af standby – står for en stor del af strømforbruget i hjemmet. Faktisk står standby for 10-15 % af vores samlede strømforbrug. Sørg for at slukke for enheder – eksempelvis TV’et, spillekonsollen, computeren og mikrobølgeovnen – i stedet for at lade dem køre på standby. Du kan hurtigt slukke for flere enheder ad gangen med en stikdåse med afbryder.

4. Skift til en lyskæde med LED-pærer

Skulle du have gamle glødepærer i din lyskæde endnu, kan du med fordel udskifte dem til LED-lyskæder. De bruger meget mindre el, så du kan spare penge på elregningen.

5. Udnyt det levende lys til belysning

Julen er også en tid for levende lys i form af kalenderlys, lys til juledekorationer og ikke mindst lys på juletræet. Det er oplagt at udnytte dette levende lys til belysning generelt i et rum, så du kan slukke for det kunstige lys. Det giver også en utroligt hyggelig julestemning med en varm atmosfære – samtidig med at du sparer på strømforbruget. Du kan sagtens bruge levende lys jævnligt. Men sørg for at lufte godt ud hver dag, så du bevarer et godt indeklima.

6. Varm julemaden op på en intelligent måde

Julen er en højtid, hvor kalorieforbruget stiger markant, og det samme gør forbruget af ovnen og kogepladerne. For mange er juleanden, flæskestegen og de brunede kartofler en helt naturlig del af juletiden, og sådan skal det selvfølgelig fortsat være. Men da komfuret er en af de store strømslugere, bør du tænke over dit elforbrug her. F.eks. skal du sørge for, at julestegen fra fryseren er tøet helt op, før du sætter den i ovnen – det sænker tilberedningstiden i ovnen markant. Du kan også udnytte for- og eftervarmen fra ovnen for at minimere stegetiden. Når du koger kartofler eller grøntsager, kan du også mindske elforbruget ved at koge det i en mindre mængde vand. Husk at lade låget blive på gryden, så du kan udnytte dampen til at varme kartoflerne godt op.

Læs med i vores guide til generelle energibesparelser

Kunne du godt tænke dig at sænke forbruget på både vand, varme og el i julen? Så kan du læse med i vores guide med gode råd til energibesparelser. På denne måde kan du blive fri for at få en for stor regning på energiforbruget til julens hygge.